Om os
Historie
Thorkild Larsen A/S blev grundlagt i 1932 som et agenturfirma, der leverede el-tekniske produkter og komponenter. Mange af de virksomheder, vi samarbejdede med dengang, er stadig en del af vores sortiment i dag.
I 2004 udvidede vi vores produktportefølje til også at omfatte små-el til detailhandlen. I dag er vi en af de største leverandører af el-artikler til detailmarkedet i Danmark.
I 2016 købte vi Wexim A/S og har siden forhandlet en bred portefølje af produkter til grossister, installatører og byggepladser.
Selvom meget har ændret sig siden 1930’erne, har vi altid fastholdt vores kerneværdier: kvalitetsprodukter, god service og langvarige samarbejder.
CSR (Corporate Social Responsibility)
Hos Thorkild Larsen A/S tager vi ansvar – både for vores samarbejdspartnere og for de produkter, vi leverer.
Gode arbejdsforhold hos vores leverandører
Vi samarbejder med nøje udvalgte leverandører i blandt andet Europa og Asien. Vi stiller krav til overholdelse af menneskerettigheder, fair lønninger og ordentlige arbejdsforhold.
Høj kvalitet og produktkontrol
Kvalitet har altid været en mærkesag for os. Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører for at sikre, at vores produkter lever op til de højeste standarder. Vi har desuden en medarbejder i Kina, der løbende kontrollerer både kvalitet og arbejdsforhold.
Effektiv produktion og leveringssikkerhed
Vi optimerer konstant vores processer for at sikre høj kvalitet, hurtig levering og innovative løsninger. Vores indsats fokuserer blandt andet på:
- Præcise leveringstider
- Innovation og produktudvikling
- Veluddannet personale
- Kontinuerlig efteruddannelse
Dette sikrer en stabil forsyningskæde og en effektiv produktion.
Certificeringer og sikkerhed
(Alle vores produkter er CE-mærkede og opfylder gældende sikkerhedsstandarder. Vi bruger anerkendte testinstitutter til certificering af vores produkter så som Intertek Semko.
Vi arbejder målrettet på, at alle vores produkter lever op til både danske og europæiske certificeringer og lovkrav.
Vi arbejder derfor tæt sammen med Intertek Group Plc omkring certificering og test af vores egne fremstillede produkter.
For at opretholde en konsekvent høj kvalitet gennemfører vi selv løbende kontrol af vores produkter og samarbejdspartnere.