Historie
Thorkild Larsen A/S blev grundlagt i 1932 og var oprindeligt et agentur firma, som leverede el-tekniske produkter og komponenter i et, efter datidens målestok, topmoderne produktsortiment. Vi repræsentere i dag stadig nogle af de firmaer, som vi startede ud med tilbage i 30’erne og lagerfører et bredt udvalg af disse produkter.
I 2004 blev produktsortimentet udvidet yderligere, til også at omfatte små-el til detailhandlen. Vi er i dag, en af de største, total leverandører inden for el artikler til detailhandlen.
Der er sket meget siden vi startede i 30’erne, men i Thorkild Larsen A/S har vi altid holdt fast i vores oprindelige koncept; kvalitetsprodukter, service og langtidsholdbare relationer.
CSR (Corporate Social Responsibility)
Ikke kun noget vi taler om – vi sætter handling bag.
Hos Thorkild Larsen A/S har vi den holdning til vores omverden, at det er noget, vi skal værne om. Det gælder mennesker, dyr, natur og miljø.
Gode arbejdsforhold hos vores underleverandører
Vi bruger en nøje udvalgt håndfuld underleverandører i blandt andet Kina, her betinger vi os til, at overholdelse af menneskerettigheder, minimumslønninger og arbejdstidsbestemmelser overholdes, samt afholdelse fra anden udnyttelse eller anden krænkelse af medarbejdere.
Fokus på miljø hos vores samarbejdspartnere
Vi er gået skridtet videre mod reel nedsættelse af Co2-belastningen, i forbindelse med produktion og fragt af varer til Danmark. Gennem dialog og forståelse har vi indgået aftaler med vores underleverandører om begrænsning af Co2-udledning.
Vi fejer også for egen dør
Når det kommer til de produkter vi forhandler i Skandinavien, har vi også gjort en stor indsats for at mindske Co2-belastningen. Vi har blandt andet valgt at indgå i en række større projekter, hvis mål er at nedbringe strømforbruget i virksomheder og private hjem.
Sikkerhed for høj kvalitet
Kvalitet er altid et spørgsmål om prioritering – hos Thorkild Larsen A/S er det højt prioriteret.
At levere kvalitet er en mærkesag for os, vi ønsker at opnå højest mulige kvalitet. Derfor har vi valgt at indgå i tæt samarbejde med en udvalgt håndfuld leverandører i EU, Kina, Hong Kong og Taiwan. Vi følger samarbejdet tæt, ved at have en medarbejder ansat i Kina som sikre vores kvalitet og arbejdsforhold overholdes.
Bæredygtig produktion
Det betyder, at vi har været i stand til at tage en række initiativer, som skal sikre en produktion, der skaber betingelserne for optimale resultater på kvaliteten. Initiativerne har blandt andet været med fokus på:
- Leveringtid
- Innovation og nyudvikling
- Veluddannet personale
- Intern efteruddannelse
Samlet set har vi optimeret produktionen og sikret høj kvalitet, øget vidensdeling, skabt større leveringssikkerhed og skabt innovation på en række områder.
Sikkerhed og kvalitetssikring
For at sikre en kvalitet, der til stadighed er meget høj, kontrollerer vi løbende vores produktion.
Kvalitetssikring gennem de nævnte initiativer flankeres af en række sikkerhedsgodkendelser og certificeringer. For udover CE-mærkningen på alle vores produkter, har vi også opnået certificeringer indenfor internationale standarder, såsom Demko, Semko, Fimko og Nemko.